Velkommen Heartworker 2025 /

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet, og ser frem til at dele inspirerende samarbejder og uforglemmelige oplevelser. På Heartland kalder vi vores frivillige for Heartworkers.

Som Heartworker kan man vælge enten at arbejde før, under eller efter festivalen. Heartworkers er festivalens puls, der driver værket igennem opgaver lige fra at servere morgenmad på hotellet, byde velkommen i indgangen, opbygge den smukke festivalsplads og meget mere.

Heartland anser diversitet som en stor styrke, og vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse til at være med.

Som Heartworker skal du enten arbejder før, under eller efter festivalen

Heartworker før festivalen

20 timers frivilligt arbejde på to dage.

Du arbejder i opbygningen af Heartland og er med til at skabe vores skønne festival fra de første stolper og pavilloner til maling og udsmykning af pladsen. Heartworkers er altid en del af et arbejdshold og får hertil en Heartworker-koordinator, der guider holdet gennem arbejdet. Der er mange led og processer i opbygningen, et arbejdshold kan f.eks. være:

\   Opbygning af scener, områder, restauranter, bar, boder mm.

\   Opsætning af hegn

\   Udsmykning af pladsen

\   Forplejning af frivillige og Crew

Heartworker under festivalen

To vagter á 6 timer eller én vagt af 12 timer.

Du arbejder i afviklingen af Heartland og er med til at give gæsterne den gode festivaloplevelse. Vores Heartworkers er altid en del af et arbejdshold og får hertil en Heartworker-koordinator, der guider holdet gennem arbejdet. Der er mange forskellige roller som Heartworker under festivalen, et arbejdshold kan f.eks. være:

\   Heartworker i restauranter, bar, boder mm.

\   Renovation, oprydning og pant

\   Sikkerhed på pladsen og omkring scenerne

\   Armbåndspåsætning, parkering og camping

Heartworker efter festivalen

12 timers frivilligt arbejde på én dag.

Du arbejder i nedpakningen af Heartland og er med til at rydde op og efterlade pladsen pletfri. Vores Heartworkers er altid en del af et arbejdshold og får hertil en Heartworker-koordinator, der guider holdet gennem arbejdet. Der er mange forskellige roller som Heartworker efter festivalen, et arbejdshold kan f.eks. være:

\   Nedpakning af scener, restauranter, bar, boder mm.

\   Nedpakning af telte, træhytter og hegn

\   Forplejning af frivillige og Crew

\   Lager og logistik

Er du Forenings Heartworker skal du tilmelde dig via et bestemt link fra din Forenings Koordinator.